Tim Skovrup

  Når man først begynder at interessere sig for gamle frugtsorter, sker der noget mærkeligt. Pludselig står man ikke længere og kigger på blomster eller stauder. Nej. Man sidder en sen aften og leder efter solbærsorter med tyske navne, som næsten ingen mennesker længere dyrker. Og før man ved af det, har man trykket "bestil". Denne historie handler om netop sådan et øjeblik. Efter tomater og æbler er det nu også lykkedes solbær at snige sig ind på listen over planter, jeg finder stærkt interessante. Og det er faktisk lidt farligt. For når først man begynder at interessere sig for gamle sorter, findes der tilsyneladende ingen vej tilbage. Efter en del planteskolebesøg og plantemarkeder måtte jeg til sidst erkende, at de sorter jeg jagtede, ganske enkelt ikke fandtes i den almindelige handel. Så jeg gjorde noget, som jeg normalt er lidt forsigtig med. Jeg bestilte planter online. Nu har jeg jo hørt historierne. Dem har vi alle. Planter der ankommer i en tilstand, som minde...

  Der findes få steder, hvor havefolk opfører sig mere ufornuftigt end på et plantemarked. Vi ankommer med de bedste intentioner: "Jeg skal bare kigge." En halv time senere står vi med planter, vi aldrig har hørt om, som vi pludselig er overbeviste om, at vi ikke kan leve uden. Lørdag gik turen til plantemarked i Geografisk Have i Kolding, og heldigvis kom jeg hjem med færre planter end frygtet.   I lørdags gik turen til plantemarked i Geografisk Have i Kolding. Vejret var perfekt, der var mange flotte stande og masser af glade plantefolk. Dog må jeg indrømme, at jeg kom til at tænke på de gode gamle dage, hvor markedet blev afholdt på Grundlovsdag. Dengang var der næsten dobbelt så mange stande, og man kunne bruge en halv dag på blot at komme hele vejen rundt. Jeg havde naturligvis min trækvogn med. Man ved jo aldrig, hvilke planter der pludselig beslutter sig for at springe i favnen på én. Når først det sker, er der ingen vej tilbage. De slipper først, når de sidder sik...

  Der findes planter, som opfører sig pænt, holder sig på deres plads og loyalt bliver dér, hvor haveejeren satte dem. …og så findes der akelejer. Planter med så meget charme, historie og personlighed, at man næsten tilgiver dem, når de pludselig dukker op midt i græsplænen, mellem fliserne eller i en krukke, man er ret sikker på var tom i går. Og efter jeg begyndte at grave lidt i akelejernes historie, må jeg indrømme: Jeg ser dem slet ikke på samme måde længere ADVARSEL – efter at du har læst min beretning om akelejernes historie, vil dit syn på disse skønheder være ændret for altid :) “Akelejer spreder sig i haven, hvis man ikke klipper dem ned lige efter blomstring.” Den sætning møder man nærmest i alle havebøger. Og gør jeg så, som de kloge mennesker skriver? Nej.... Akelejerne må hjertens gerne sætte frø og sprede sig rundt i hele haven. De må også meget gerne krydse sig med hinanden, så der pludselig dukker nye og mærkelige farvekombinationer op de mest uventede sted...